Danske kommuner med flere himler op om at konkurrencen Bedst på nettet er gået over gevind med deres evindelige fokus på overholdelse af W3’s “Web Content Accesibility Guidelines” (WCAG).
Jeg tror jeg har arbejdet med Bedst på nettet siden det startede tilbage i 2001. I min karriere har jeg været med at til lave kommunale hjemmesider, og har sågar hjulpet en af medlemmerne i dommerpanelet med web da der stadig var noget der hed “det digitale nordjylland” (http://www.detdigitalenordjylland.dk/). Jeg har også arbejdet med den mindre kendte side af bedst på nettet, kendt som “bedst til nettet”, hvor wcms leverandører konkurrerede om at levere den mest tilgængelige pllatform til web indhold. De seneste år har jeg ikke haft samme mulighed, men ideerne bag bedst på nettet lever videre i den måde jeg tænker tilgængelighed på. Senest var jeg webmaster i Hals Kommune inden kommunesammenlægningen, hvor jeg deltog aktivt i konkurrencen. Jeg har siden starten haft den største respekt for det gode arbejde Bedst på nettet har lavet.
I 2008 knækkede filmen så da det trak overskrifter at kun 24 af de 664 offentlige hjemmesider, der deltog i Bedst på nettet 2008 formåede at leve op den tekniske del. Den lidt skæve vinkel gik på, at det måtte betyde, at Bedst på nettet skulle ændres eftersom Bedst på nettet dermed måtte være for teknisk og lidt sarkastisk antyder at projektet kun fokuserer på at være bedst for blinde (http://www.danskekommuner.dk/default.asp?id=118134 og http://www.danskekommuner.dk/default.asp?id=118171&query=%22Bedst+p%E5+Nettet+vil+%E6ndre+kurs%22).
Konsekvensen har indtil videre været at handicaporganisationerne har trukket sig fra dommerpanelet (http://www.version2.dk/artikel/10020-handicaporganisationer-traekker-sig-som-bedst-paa-nettet-dommer) og har opfordret videnskabsministeren til at komme med en udmelding om sagen (http://www.handicap.dk/dokumenter/breve/brev-til-videnskabsministeren-vedr.-bedst-pa)
Morsomt nok har ingen af de 640 offentlige hjemmesider der jamrerer over de tekniske krav gjort sig selv den tjeneste at overhold de krav der trådte i kraft 1. januar 2008, om syv sæt af obligatoriake åbne standarder, der blandt andet favner wcag (http://www.itst.dk/arkitektur-og-standarder/Standardisering/Aabnestandarder/de-syv-set-af-obligatoriske-standarder). Det betyder i realiteten at der arbejdes på at ændre kriterierne for en kommunal konkurrence således at man som deltager ikke skal leve op til de krav videnskabsministeriet (som er bagmand for Bedst på nettet) har opstillet.
Skulle man alligevel se sig selv storslået nok til alligevel at betvivle kravene om at leve op til WCAG, og sikre at offentlige hjemmesiders anvendelighed og tilgængelighed - skulle man måske skæve til baggrunden for Bedst på nettet.
I år 2000 iværksatte EU et initiativ kaldet “E-inclution” (http://ec.europa.eu/information_society/activities/einclusion/policy/index_en.htm) Dette intiativ pålagde alle EU’s medlemsstater til aktivt at arbejde på at skabe et informationssamfund der var rummelig. Nogle lande har valgt at gøre dette ved hjælp af lovgivning (se en liste på http://www.w3.org/WAI/Policy/ eller mere konkret Englands version på http://www.webcredible.co.uk/user-friendly-resources/web-accessibility/uk-website-legal-requirements.shtml), mens andre som Danmark valgte at satse på udbredelsen af “good practice”. Det betyder at den direkte konsekvens af EU’s ønske om et inkluderende samund for Danmarks vedkommende har været Bedst på nettet (http://www.einclusion-eu.org/ShowCase.asp?CaseTitleID=2111). Man kan endda spore EU’s initiativ lidt længere tilbage til UN’s ønsker, der konkret opfordrer medlemslandene til at arbejde med tilgængelighed ift. deres UN Enable program (artikel 9 - 1b http://www.un.org/esa/socdev/enable/rights/convtexte.htm#convtext).
Der er således en direkte linje fra UN, gennem EU til Danmark, og herunder Bedst på nettet. Der findes kun én international åben standard for tilgængelighed - som naturligvis er WCAG. Denne standart har andre pendenter som f.eks USA’s Section 508, som allerede haft juridiske konsekvenser (http://www.out-law.com/default.aspx?page=9389).
Det forekommer mig mærkværdigt at formanden for Bedst på nettet, Jesper Thyrring Møller, står som aktiv fortaler for at ændre på kriterierne således at noget så simpelt som at overholde gældende regler ikke længere bør være obligatoriske for at vinde konkurrencen.
Når det er sagt, har jeg stor forståelse for “kommunikatørene” der støjer i kulissen. Når man ikke har en baggrund i tilgængelighed, er det svært at forstå ideen i tilgængelighed, og hvis man af natur ikke har et ønske om at inkludere alle samfundets borgere i det offentlilges web tilstedeværelse, så falder det jo ligefor at kritisere den eneste institution i det offentlige Danmark der taler for WCAG i det offentlige rum.
Måske kunne en løsning være at alle de omskolede web-journalister fik deres egen pris - måske i K-forum regi (http://www.kommunikationsforum.dk/). På den måde kunne de stadig holde hovedet højt og prise hinanden for deres fantastiske (utilgængelige) indhold, og undgå disse tekniske petitesser.
Egentligt syntes jeg det er sørgeligt at Danmark ikke er nået længere. Vores Bedst på nettet initiativ, og de obligatoriske standarder rækker ikke længere end til det offentlige, og vi har ingen lovgivning der pålægger erhvervslivet at gøre noget. Vi er et eller andet sted kommet af sporet, og debatterer nu hvem der skal vinde en konkurrece når vi burde tale om hvordan enhver dansk hjemmeside burde overholde et sæt simple, indlysende internationale standarder der forbedrer weboplevelsen for alle og gør indhold tilgængelig på nettet for handicappede såvel som søgemaskiner.
Alt andet lige er der en rigtig god “business case” i at overholde WCAG (http://www.w3.org/WAI/bcase/Overview).
