Der har gennem mange år været en bevægelse i design af brugergrænseflader til webløsninger. Tendensen har klassisk set bestået i at man tømte sit statistikprogram for informationer, og konkluderede at det stigende salg af fladskærme resulterede i en bevægelse væk fra 800X600 pixel og hen imod 1024X768.
Denne tankegang har været fremherskende lige så længe som jeg kan huske, men bliver i disse tider kraftigt udfordret af nye teknologier. Mere om disse teknologier senere. Ideen om et kanvas hvorpå man kunne stryge sit design kommer naturligvis fra reklameverdenen, hvor et layout i sidste ende skulle sendes til trykkeren, og som derfor havde et ganske bestemt format, og kvalitet. Denne måde at tænke design på har aldrig passet særlig godt til nettet, og det er da også derfor vi har vænnet os til det klassiske “venstrehængte” design, med et ubrugt areal i højre side af skærmen (Her tænker jeg naturligvis på den gode gamle Windows bruger med sin 1024 skærm og et maksimeret vindue - dem er der ca. 75 % af). Der er i midten af dette årti dukket to andre designs op - fuldskærm designet og det midterhængte.
Fuldskærmdesignet har nu egentligt været der i lang tid, men bestod mest i et frit flydende indholdsområde, hvor der blot blev gjort plads til mere tekst. Dette design gav desværre også tekster med linjer så lange at man fik ondt i nakken af at se fra den ene ende til den anden. Det “nye” gamle fuldskærm design tager hensyn til at indhold ikke nødvendigvist skal skalere, men flytter i stedet rubrikker der ellers ville have lagt under skærmfolden, op på siden. Alternativt vises yderligere indhold, der ellers ikke ville være blevet vist (dette bruges ofte til bannerreklamer - så den kunne jeg egentligt godt undvære).
Det midterhængte design er jo egentligt blot en afart af det venstrehægte, og viser blot hvor desperate vi er for at kunne holde fast i en entydig skærmstørrelse. Ved at mindterhænge designet får vi spredt det overskydende skærmareal op i to, hvorved det ikke synes så slemt. Dette skal naturligvis ses i den kontekst at flere og flere får skærme der kører 1280 X 1024 eller 800 (afhængig af om det er 4:3 eller 16:9).
Men der et begyndt at ske noget nyt. Der er dukket nye måder at vise indhold fra Internettet på. Iphone, Nokia N800, tablet pc’er, subnotes, UMPC’er, Blackberrys, UMTS telefoner. Alle disse nye teknologier betyder at vi skal til at være langt mere fleksible med det indhold vi ønsker at vise. Før i tiden kunne man være rimelig sikker på at hvis man skulle vise noget i 1024X768, var der tale om en skærm på ca. 14+ tommer. I dag kan en ultra sub note vise 1208 X 800 på 10,1″. Forestil dig et website med tekststørrelsen låst på 10px blive vist på sådan en skærm. Det er vist kun for folk med særdeles gode øjne eller særdeles gode briller.
Der er ikke længere muligt at designe til nettet med den tanke at man skal ramme en bestemt størrelse. Havde vi blot muligheden for at designe unikt til hvert medietype ville vi kunne kode og ud af det. Problemer er blot at en PC (eller Mac) kan i dag have en høj opløsning på en lille skærm, hvor i før i tiden kunne forvente en stor skærm hvis der var stor oplæsning. De mindre håndholdte skærme svinder vis i bedste fald op på en bredde mellem 600 og 800 pixel, men på blot 3-7″ skærmareal. Vi kan heldigvis lave selvstændige designs til disse enheder, men de ting vi sender til enheden vil ofte være det samme på tværs af agenterne.
Et godt eksempel er overskrifter lavet som grafik. Mange content management systemer har i dag muligheden for at generere overskrifter i grafik, baseret på marketingchefens yndlings font. Der raser debatter på kryds og tværs om hvorvidt det kan accepteret og hvorvidt det kan gøres tilgængeligt for alle. Normalt er der flere muligheder, som f.eks. CSS eller SIFR. Problemet er imidlertid at når vi laver overskrifter om til billeder, kan den agent som viser indholdet ikke skalere det efter brugerens behov. Skal man se tekst på 10,1″ vil man ofte hæve standard skriftstørrelsen med et par pixel (alt efter hvilken browser man beder til). Billederne vil i disse tilfælde bare ikke skalere med op, men vil blive hængende i den originale størrelse som et appendiks i et design der nu blot vil forekomme “skævt”. Man kan godt tage højde for det på tværs af agenter. Når vi bruger håndholdte enheder, kan man falde tilbage på den almindelige tekst, men på UMPC’ere og sub notes er vi ikke så heldige.
Jeg skulle måske her lige vende begrebet “agent” for de af jeg der er en anelse i tvivl om hvad der menes. Når man viser et website, kan man lave et unikt design (stylesheet) til de kendte agenttyper. Der findes en international anerkendt fortegnelse over agenttyper, som veligeholdes af w3. Nuværende agenttyper er: aural,braille ,embossed, handheld, print, projection, screen, tty, tv. Hver agent har sine egne præmisser at arbejde ud fra. En handheld agent vil ofte have en lille skærm, og intet tastatur samt begrænset teknologi. En braille vil i sagens natur ingen skærm have, men i stedet punktskrift o.s.v. Indenfor en agent kan det så igen være mange varianter. Som jeg tidligere har været inde på er der et utal af størrelser og opløsninger indenfor agenten “screen”.
Mange af de nye teknologier identificerer sig netop som agenten “screen” og derfor står vi overfor flere udfordringer end tidligere. Vores opfattelse af design må revideres. Vi ved ikke længere hvordan vores designs bliver behandlet på den anden side, og vi kan forvente det som årene går bliver endnu værre.
Den klassiske fagkamp om “content is king” eller “design first” er slut. Vi må erkende at form, funktion og indhold er en trio der skal spille sammen på godt og ondt. Først når vi indser dette kan vi lave adaptive, tilgængelige og værdiskabende webløsninger der kan tilfredsstille vores brugeres behov.
