Arkiv over kategorien Webmetode
Drift af webløsninger
Lagt op af Bredgaard i Drift af webløsninger, Webmastering, Webmetode den 29. oktober, 2007
Den findes ikke. Jeg har ledt og ledt, men ligegyldigt hvor meget jeg leder kan jeg ikke finde en bog om drift af webløsninger. Der findes naturligvis en bunke bøger om “web project management”, men det tætteste jer er kommet er Web Management in Practice. Den virker ikke helt som om den dækket et team af webprofessionelle der
skal holde et eller flere websites af en rimelig størrelse i luften. Jeg syntes der mangler noget skalering.
Derfor har jeg selv gjort mig nogle tanker om drift af webløsninger i et EWCM (Enterprise web content management) perspektiv.
Første forsøg ser på definitionen af de arbejdsområder som driften skal dække. Jeg har lavet en lille
illustration, der naturligvis kan forbedres over tid, men here goes.
Jeg har forsøgt at lave en række aktiviteter der er løst koblet på tilsvarende arbejdsområder. Dette er gjort af to grunde. For det første vi jeg gerne kunne koble et arbejdsområde på en kompetenceprofil. Det er f.eks. sjældent man finder en udvikler der kan lave systemintegration, der også er dygtig til SEO/SEM. Derfor kan det være en god ide når man ser på organisationens kompetencelandkort, at de kompetenceprofiler jeg har redegjort for, kan dækkes i
weborganisationen.
- Aktivitet: Monitor -> område: web content management system
- Aktivitet: Produce -> område: Production
- Aktivitet: Understand -> område: Usage
- Aktivitet: Syndicate -> område: Syndication
- Aktivitet: Integrate -> område: Integration
- Aktivitet: Develop -> område: Backend
- Aktivitet: Analyze -> område: Front end
- 1. aktivitet omhandler udelukkende det pågældende system man måtte bruge som CMS.
- 2. til 5. aktivitet omhandler de daglige arbejdsopgaver der vil være i en driftsorganisation
- 6. og 7. aktivitet fokuserer på henholdsvis frontend og backend.
Der vil naturligvis være noget overlap mellem de treområder, men de bibringer tre forskellige fokusområder man kan
strukturere driften i forhold til.
- Aktivitet: Monitor -> område: web content management system
- En monitorfunktion på content managementsystemet på være
internettets svar på en maskinmester. Der er de klassiste ting som
oppetid og broken links, men jo større en organisatione man får, jo
mere monitorering er der for webmasteren. Det kan være design
compliance, wgag compliance, workflow kontrol i systemet, bruger og
rollestyring o.s.v. Mange af de processer man normalt ville modellere i
et workflow skal sikkert også mionitireres her, gennem rapporter og
lignende. - Aktivitet: Produce -> område: Production
- Dette er naturligvis en centralt element i modellen, der i
høj grad hænger sammen med alle andre elementer. Det der produceres,
syndikeres. Det der integreres skal også oparbejdes til egentlig
indhold - da det sjældent er muligt at publicere “as is”. Brugen af
websitet, og systemets levering af indhold har også en direkte relation
til produktionen, så egentlig burde området “produce” måske have en
mere central placering. Ofte vil det rå indhold være leveret fra andre
kilder end web-teamet selv. Her genner der sig en af de klassiske
web-problemstillinger. Hvis web-teamet ikke er med på sidelinjen
allerede fra starten kan det resultere i råmaterialer der ikke egner
sig til web, eller skal gennegå en stor forandringsprocess. En
klassiker blandt klassikere er reklamekampagner der 1½ dag før launch
bliver smidt på websitet, med materialer fra print -kampagnen, uden
stillingtagen til webmediet. Man kan ikke altid forvente at det indhold man producerer i sandhed er unikt, men hvis man sikrer at det er af en tilpas høj kvalitet, i relation til sine brugere, kan man stadig forvente at det kan være formålstjenesteligt. At kopiere sit marketingmateriale - Aktivitet: Understand -> område: Usage
- Da alle brugsscenarier vedrører brugeren er der flere indgangsvinkler til at skabe sig en forståelse for brugen af systemet. Ofte er en bred vifte af forskellige metoder den bedste vej til at optimere webløsningen. Jeg vil ikke gå i detaljer med de enkelte metoder, men alt fra egentlige usability-studier men usabilitylabs m.m. til alm webanalyse og heuristisk evaluering kan være passende alt efter den konkrete situation. Jeg er selv fortaler for at teste “motorvejene” med brugerrepræsentanter, og benytte de erfaringer man får her i kombonation med ekspertevaluering som en slags “metode triangulering”, og basere sit daglige arbejde herpå. På denne måde kan man gøre de ofte dyre og komplekse, kvalitative brugerundersøgelser til selvstændige projekter, og sikre sig maksimal udnyttelse af resulteterne. Derudover er der en væsentlig mængde testværktøjer, som Lynx, firebug eller Web Accessibility toolbar der kan hjælpe i optimering af løsningerne. Jeg tror ikke på “guriella-test” der efter min mening kan er stattes af ekspertevaluering hvis man har et tilfredsstillende grundlag at vurdere ud fra.
- Aktivitet: Syndicate -> område: Syndication
- Der forekommer flere former for syndikering, men generelt handler det om at få sit indhold ud på andre domæner, og derfra linke ind til ens landingpages / funnels. Den klasiske syndikering kan være er RSS feed, der er koblet på www.Technorati.com eller www.pingomatic.com. Der er mange bud på mere integreret syndikring. De bedste eksempler er når to eller flere parter deler indhold eller funktionalitet, der beriger begge parter. Simple “gensidige links” fungerer ikke i dette setup, da det ikke giver værdi for parterne, og søgemaskinerne sjældent giver point for gensidig eller reciprok linking. Et nutidigt eksempel er www.boligsiden.dk, hvor (næsten) alle ejendomsmæglere har deres aktuelle ejendomme til salg. Brugeren får værdi, da men ikke skal søge bolig ved hver eneste ejendomsmægler, og ejendomsmæglerne får værdi, ved at kunne tiltrække flere besøgende. Ejendomsmæslerforeninger får også værdi i den forstand at de fremstår som det “samlede boligmarked”, hvorved foreningens legitimitet styrkes, så alternative mæglere presses ind i foreningen. Traditionelle eksterne bannerkampagner kan også ses som en form for syndikering, men dette skal naturligvis ses i et mere marketingorienteret perspektiv.
- Aktivitet: Integrate -> område: Integration
- Der er umiddelbart to veje i integrationen. Indfra og ud, samt udefra og ind. I indefra og ud scenariet har vi klassisk systemintegration. Integrering af back-office i et webmiljø forudsætter naturligvis kraftig involvering af traditionelle IT-udviklere. Her vil den overordnede “enterprise arkitektur” på IT området have stor betydning for de muligheder man har for at levere indhold fra de eksisterende miljøer. Et typisk eksempel er integratione til supprt, produktkataloger, manualer / drivere o.s.v. Alle manuelle processer i denne forbindelse er dømt til, på et eller andet tidspunkt, at fejle, hvorved man mister systemintegritet. Redundans er (næsten) altid af det onde her, og bør bekæmpes. Det er ofte i integrationen af eksisterende data, en webløsning skaber værdi. I det tilfælde hvor integrationen er det centrale, virker webløsningen som en platform til formidling. Udefra og ind integration forudsætter en god processhåndtering i systemerne. Er der f.eks. tale om håndtering af kundekontakter, vil et være vigtigt at både kontaktdatabaser, notifikation/email og website fungerer i en veldefineret process med målbare KPI’er og normer. Derfor må man altid sikre sig at der er et organisatorisk setup der kan understøtte disse systemet og processer.
- Aktivitet: Develop -> område: Backend
- Ren udvikling, kan naturligvis hænge sammen med både produktion og integration. Ja - for så vis alle områderne i modellen. Når de alligevel er taget us om et selvstændigt område, er det fordi rollen “webudvikler” allerede er en veldokumenteret del af et web-team. I websammenhænge er der naturligvis ikke behov for at udvikle nye metoder. Webudvikling er udvikling på linje med alle andre former for udvikling. Det største forskel er at websuvikling ofte indeholder væsentligt mere interaktivitet og brugergrænseflade. Derfor er der behov for at der i analysefasen er et let øget fokus på wireframes, mockups og de processer der ligger der. Forudsat at webudvikleren indgår i et samarbejde med en frontendudvikler eller en webdesigner, vil der ikke være et behov for store interfacekonpetencer, men det kræver at der er stor forståelse for dem, og et meget proaktivt samarbejde. Udviklingsarbejdet vil også foregå med et API til et CMS eller i et framework. Dette er ofte koblet på en udviklingsmodel som f.eks. Rational Unified Process, eller tilsvarende modeller.
- Aktivitet: Analyze -> område: Front end
- Marketingkoordinatorer, webmasters, accountmanagers, projektledere, usabilityspecialister. Der er mange roller der har haft fingrene nede i denne kategori. Det er den klart mindst web-tekniske del af hele driften, og er derfor en udemærket vej for “ikke-kodere”. Den hænger sammen med “understand -> usage”, og “monitor -> WCM” men knytter sig mere til de forretningsorienterede dele, og eksterne kilder. At finde de rigtige kilder til kampagner, at håndtere SEM, at sikre “inbound linking”, og at man ikke havner i et “bad neighbourhood”, der kan have negativ værdi i søgemaskinerne. At overvåge konkurrenter, at finde nye muligheder i markedet (web 2.0 / 3.0 - hype), og etablere samarbejder på tværs af domæner. Man kan sige at forretningsudvikling sigende for området, krydret med en god analytisk og markedsføringsmæssig tæft.
Lynx dig til et bedre website
Lagt op af Bredgaard i Anvendelighed, Tilgængelighed, Webmastering, Webmetode den 21. maj, 2006
Tilgængelighed, anvendelighed og ekspertevaluering kan meget let forbedres radikalt med enkelte midler.
Indenfor usabilitygenren er vi ofte tilbøjelige til at skyde med spredhagl og bestille dyre brugertests, når vi lige så godt kan plukke de lavt hængenge frugter først. Jeg har tidligere argumenteret for RAST Metoden som værktøj til ekspertevaluering, men i dag skal det handle om Lynx test som metode til kontrol af anvendeligt webdesign.
Lynx er udviklet omkring 1989 - altså en god del år inden internet blev udbredt i Danmark. Softwaren er en ren tekstbaseret browser, der lineariserer et html dokument, ignorerer CSS, JavaScript og andre objekter i dokumentet.
Ved at teste i Lynx kan du sikre dig, at dit cms leverer kode der let skalerer (både op og ned), er tilgængeligt og som kan indekseres af de fleste søgerobotter. Man skal dog være opmærksom på at Lynx godt kan fortolke specielle parametre i URL’en, som mange sægerobotter blokerer (?, &).
Konsekvenserne ved Lynx test er mange, men desværre ukendte, selv indenfor de bedste web-udviklings kredse. Når et dokument f.eks. lineariseres, kan der ikke længere bruges tabeller eller CSS til at designe layoutet. Udviklere der stadig bruger tabeller som krykker vil opleve, at deres løsninger ikke leverer samme resultater som konkurenterne. Det er fordi et tabelbaseret design ikke optimere oplevelsen overfor robotter såvel om brugere af agenter der ikke lever op til de guddommelige 800 X 600 eller 1024 X 768. De ganske få designere der respekterer Xhtml og CSS 2.1 har i denne sammenhæng en let konkurrencefordel, da deres dokumenter som udgangspunkt kan lineariseres.
Tag selv og prøv. Lynx er gratis, og meget let at gå til.
Action pointing
Action point teorien et udviklet af Geoffrey Brown[1] i 1999, og tager udgangspunkt i, at et website skal fokusere på brugerens mål med at besøge websitet. Ved brug af action point teorien vil brugeren få en mere positiv oplevelse, og derigennem vil websitet med større sandsynlighed blive besøgt igen, frem for at brugeren prøver et konkurrerende website.
Teorien har fire delelementer.
1. Action point
2. Entry point
3. Action path
4. Exit point
Ad 1.
Et action point er et sted på websitet, hvor brugeren har opnået et givent mål. I forbindelse med en butik, vil det være idet en ordre afgives. Et website kan godt have flere forskellige action points, men det understreges, at pointet ligger ved opnåelsen af målet, og ikke på vejen til det. Action points kan hænge sammen med exit points. Ved en loganalyse kan man naturligvis ikke se en hitliste over sider, hvor brugeren har opnået sit mål, men til gengæld kan man analysere top exit pages, og derigennem få et billede af mulige steder, hvor brugeren opnår sit mål, og derfor forlader websitet. Man kan dog ikke pr. definition antage, at en action point og et exit point er det samme. Brugerne kan vælge at forlade websitet af mange andre grunde end et opnået mål. Derfor må kan foretage en vurdering af exit listen, og sammenholde den med de steder, man forventede et action point.
Ad2.
Entry points er områder, hvor brugeren typisk vil tilgå websitet. Optimalt vil man sige, at det er forsiden af websitet, men det vil være utopisk at tro enhver bruger, vil komme denne vej, f.eks. ved at indtaste URL’en i browseren. Det kan være en tilfældig side, fundet på en søgemaskine, et link fra en webside, vedrørende en speciel del at websitet, henvisninger i e-mail kampagner m.m. Man må derfor sikre, sig at de mest sandsynlige entry points vil indeholde henvisninger til action points, for at maksimere chancerne for, at den pågældende side kan fange brugerens interesse, og understøtte det mål brugeren forfulgte da vedkommende tilgik websitet.
Ad 3.
Action paths er de veje, en bruger logisk set kan følge for at nå et mål. Idet langt de fleste websites indeholder global navigation internt på websitet, er der naturligvis et uendeligt antal veje, men i dette tilfælde fokuseres der på de logiske stier, en bruger kan følge i relation til sit mål, og derfor mod et action point. Metoden til at finde disse action paths inkludere ekspertevaluering og loganalyser. Ved ekspertevaluering kan det noteres, at Steve Krug har lavet et diagram over en mulig sti simuleret over en indkøbstur hos en almindelig isenkræmmer. Diagrammet viser nogle af de overvejelser, man kunne tænkes at gøre sig i sin søgen efter et bestemt produkt, mens man vandre op og ned af gangene hos isenkræmmeren[2]. Der er altså brugt en kobling, mellem de overvejelser man gør sig i den fysiske dimension, til dem man gør sig, når man surfer. Denne kobling virker fornuftig, set i lyset af Schanks scenes og scriptlets, som jo netop er mål orienterede. Ved at trække på oplevelser man med stor sandsynlighed har haft tidligere, maksimere man chancerne for, at disse kan benyttes som prototyper i den nye shopping situation.
Målet med at arbejde med action paths er, at minimere vejen fra entry point til action point. Jo kortere man kan gøre denne, jo hurtigere vil man lade brugeren opnå sit mål, ergo vil brugeren få en mere positiv opfattelse af websitet og muligvis benytte løsningen igen, skulle der opstå et nyt behov for at købe lignende produkter.
Specielt i forbindelse med e-mail vil det være muligt at minimere en action path. En mulighed er ”single click purchace”, hvor e-mailen indeholder reklame for et produkt, og ved at klikke på produktet går brugeren direkte til check out området på websitet, med denne ene vare i indkøbskurven. Alternativt kan man on-line helt gå uden om check out og indkøbskurv, som beskrevet på www.amazon.com[3].
Ad4.
Et exit point forekommer ved de sider, brugere forlader websitet. Det er vigtigt at brugeren får sluttet cirklen på en positiv måde, og uden løse tråde i form af tvivl eller uopnåede mål. Exit points kan spores gennem loganalyser, som ud fra en kvantitativ opsummering eksempelvis rangere top 20 exit sider. Man bør dog, som nævnt i ad. 1, tage det forbehold, at analysen ikke altid bør tages bogstaveligt. Det giver imidlertid et billede af, hvor brugere generelt forlader websitet, og i kombination med den rute brugeren har taget, kan man vurdere om der kan ændres på de action paths, der findes, eller om der kan være et interfaceproblem. Ved exitpoint vil der være relevant at tilbyde brugen mulighed for at forfølge nye action points. Idet det tidligere action point her er opnået, har brugeren kun to muligheder: Forlade websitet eller gennemløbe endnu en action path. Det er dog uhensigtsmæssigt at tilbyde det samme action point igen til brugeren, da det indbyder til, at brugeren ”løber i cirkler”, hvilket ikke er en optimal strategi for brugeren. I stedet bør man henvise til andre action points som f.eks. produktopdateringer m.m., som efter et køb kan være valide action points, da de har relation til det tidligere købte produkter. I visse situationer kan det dog være relevant at tilbyde cirkulære action points. Dette er især gældende ved produkt sortimenter som musik og bøger. Her kan man referere til relaterede produkter, og derved skabe en positiv indkøbscirkel. Havde det været en motorsav, ville det højst sandsynligt være mere relevant at tilbyde sikkerhedsudstyr eller værktøj til vedligehold af saven, end andre save. Et eksempel på brugen af sådanne action paths er www.Amazon.com hvor der i relation til en bog, vises hvilke andre bøger andre brugere, som købte bogen, også købte.
[1] Action point teorien se : http://www.actionpointtheory.org/ (Ej længere aktiv)
[2] Krug, Steve. Dont make me think. S. 52-53.
[3] http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/browse/-/468480/ref=hp_hp_ls_1_3/104-3300639-5205538
Handlings orienteret webdesign
Lagt op af Bredgaard i Anvendelighed, Webmetode den 16. marts, 2006
Når et website etableres vil det som oftest være med virksomheden eller organisationen som udgangspunkt. Det betyder at det er disse interesser der er afsæt for løsningen.
At tage udgangspunkt i ens egne faktiske situation er helt indlysende, og acceptabelt da denne situation er afsættet for hvorledes websitet skal impleenteres.
Skulle man tage udgangspunkt i brugeren ville kravene ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med de visioner virksomheden har. Det er vigtigt at have øje for hvorledes virksomheden arbejder med websitets mål i forhold til virksomhedens mål og visioner. Dette betyder at man bliver nødt til at gøre et grundigt forarbejde inden man påbegynder et webprojekt.
Men hvordan griber man dette an?
Handlingsorienteret webdesign fokuserer på det faktum at en bruger som åbner et givent website, gør dette med et ønske om at opnå et mål (eller delmål). Dette mål er ukendt, men til virksomheden ved til gengæld hvilke muligheder brugeren bliver tilbudt på løsnigen.
Problemet er nu at på bedst muligt måde give brugeren et overblik over de muligheder der generelt er på websitet, hvilket kun kan lade sig gøre hvis man acceptere at man ikke kan det hele på en gang.
Hvis der er et overlap mellem brugerens mål, og websitets mål, vil dette resultere i et positivt besøg for begge parter, forudsat at brugeren opdager dette. Derfor er det en god ide at benytte forsiden af et website, til at vise brugeren løsningens mål, på en spændende og overskuelig måde.
Et eksempel på dette er Aalborg Studenterkursus, som opererer med 3 målkritiske handlingspunkter på forsiden, men til gengæld ikke viser sekundærnavigation på selv samme. Hermed sikres et åbent og simpelt website, hvor brugeren bliver stillet overfor relativt få valg som udgangspunkt, til trods for at websitet er rimeligt stort.
Finder brugeren ikke forsiden brugbar er der to muligheder. Man kan kigge efter navigationssystemet, og se om dette vil bringe en tættere på ens mål, eller forlade websitet, til fordel for et andet (Google er sikker åben i et andet vindue - og dette website er nr. 5 i en liste med 500 websites), der er nemlig ikke tid til at bruge 5 min. på ethvert website, i ens søgen efter information som måske / måske ikke er der.
Jamen vi har så mange forskellige mål med vores website…
Føler man at en simpel udgave af en forside ikke kan klare virksomhedens mål, er det højst sandsynligt fordi man har svært ved at prioritete. Uden prioriteter ender man med en løsning som siger alt og intet på samme tid.
Man opnår kun sine mål ved at fokusere på dem. Også på websitet. Klassisk set er websites en losseplads for information af meget svingende kvalitet, netop fordi, når det først ligger der, bliver det ikke revideret. Det er langt mere formålstjenstligt at have 20 relevante sider, end 200 irrelevante. Både for virksomheden og brugerne.
Som udgangspunkt bør man tage virsomhedens "vision" under lup, og se på hvor man står i dag, og hvad man bør arbejde på for at komme denne vision nærmere, ved hjælp af en digital strategi. Kan man formulere en sådan strategi, er man godt på vej til at kunne fastlægge en række mål med websitet.
Et eksempel på et mål kan være:
Vi ønsker at minimere telefontiden til support for vores forhandlere.
Fint. Her er et mål der er til at tage og føle på. Start med at klarlægge med supportafdelingen hvad det er spørgsmålene generelt handler om, undersøg om man burde lave FAQ sektioner, lave et produktnyhedsbrev, publicere teknisk dokumentation eller noget helt andet. Det er her brugernes behov kommer ind i billedet. Man udfører nu en handlingsorienteret designfase, med virksomheden i centrum (man sparer penge) man i et målområde som overlapper brugerens!
Konklusion
Man bør bruge min. 80 % af sine webressourcer på det 20 % overlappende område mellem brugerens og virksomhedens interesser. Lader man websitet blive dikteret af brugerens ønsker frem for virksomhedens vision, mister man kontrollen og ender med et website som ikke er i overensstemmelse med virksomhedens ånd og derfor heller ikke representere virksomheden.
Netborger og borgere på nettet
Lagt op af Bredgaard i Tilgængelighed, Webmetode den 24. oktober, 2005
Der snakkes i krogene og der reklameres i medierne.
KL vil købe Netborger, og skabe borgerens "min side" - stedet hvor enhver snitflade mellem borgeren og det offentlige skal ligge.
Projektet er grundliggende utopisk, og et udtryk for en centralistisk tankegang der har til formål at flytte kompetence fra de decentrale institutioner til et IT-center. Det kendes også under begrebet monopol, som historisk set ikke har båret ret mange frugter. Produktlinjechef i KMD Henrik Buchwald siger: "Det må være et rimeligt forlangende, at vi borgere kan finde alle oplysninger om os selv på ét sted. "- Det er sjovt nok også tanken bag Netborger.dk, som der nu er købs-snak om hos KL, så naturligvis mener han dette.
En borger i Danmark vil altid opleve forskellige "snitflader" med det offentlige, fysiske som digitale. Om man taler om skole-hjem-portal, kommunen, regionen, lægen, sygehuset, paskontoret eller politibetjenten vil alle disse kontakter for borgeren opleves som en kontakt til det offentlige.
Det er efter min mening utopisk at tro at alle disse institutioner kan tvinges til at lade deres virke foregå på et eksternt website / portal, eller lade deres handlemuligheder begrænse af samme. Det må vel være en mere nærliggende tanke, at lave alle disse snitflader, tekster og hvad man ellers kunne tænke ind i en sådan portal som en bagvedliggende service som den enkelte institution (eller IT leverandør) kunne trække på til deres respektive systemer. På denne måde kunne man sikre det decentrale element samtidig med, at de elementer der var fælles kunne løses centralt.
Man ser jo problemet i dag med Netborger.dk - som jo opfører sig som portal, men ikke overholder gældende standarder (wai), koster alt for meget og ikke integrerer tilfredsstillende med kommunernes webløsninger.
Derfor bør vi også i Danmark gøre det til et lovkrav at offentlige webløsninger overholder gældende internationale standarder - herunder WAI A og XHTML, nøjagtigt som OIO anbefaler det.
Man kan jo med et let smil på læben gå ind på www.minside.dk, som KMD ejer, og notere sig at den heller ikke overholder standarderne. Et signal man nok skulle kunne fortolke en hel del på.
Hvad Den Digitale Signatur kunne bruges til nr. 1
Lagt op af Bredgaard i Tilgængelighed, Webmetode den 18. oktober, 2005
Holdningsvæg i folketinget
Jeg kommer lige fra et lille seminar i Videnskabsministeriet, hvor jeg skulle fortælle om e-demokrati. Her var Raskun Helles fra MODINET også, og han fortalte at når det kom til ønsket om dialog eller interaktivitet med brugeren på hjemmesider stod parlamenterne (folketing) til karakteren 0.
Hvis vi ønsker at benytte vores digitale muligheder til noget som helst, bliver vi nødt til at tænke anderledes. De politiske beslutningstagere er blevet så elitære i deres repræsentative demokrati at de ikke længere kan fårstå Fru Hansen, der bare vil have skiftet den flise der er knækket i fortovet. Nej, de vil hellere debattere differentierede borgerservices i et netværkssamfund – noget de ikke engangsels helt forstår.
I denne den første i en serie af forslag til kreative måder at bruge Den Digitale Signatur på, vil jeg foreslå at der blev stillet en storskærm op i forletinget. Der er i forvejen en rækkemedier der dækker debatten i folketinget (måske kunne den streames på nettet?) Hvis vi som borgere kunne følge med, logge ind på folketingets hjemmeside med Den Digitale Signatur, og slutteligt komme med vores besyv. Alle vores holdninger som enkeltpersoner skulle så langsomt sive hen over storskærmen, og den enkelte politiker kunne så se på eller lade være.
I dag er det så megen information at vi har behov for at kunne vælge fra. Derfor skulle løsningen ikke lægge op til, at alle vores holdninger nødvendigvis skulle læses af alle vores politikere. Det skulle blot være en kæmpe piplende "live" holdningsvæg, der skulle minde politikerne om at der sad et par millioner danskere og følte konsekvensen af deres beslutninger.
Skulle der så smutte en enkelt "søren elsker lotte" hen over muren, så gik der nok ikke skår af nogen af den grund. Det kunne endda være at det kunne få hr. kofoed eller pia til at smile bare en enkelt gang.
Digital signatur til masserne
Lagt op af Bredgaard i Tilgængelighed, Webmetode den 9. juni, 2005
I dag har vi et helt nyt problem. Jeg skulle skifte min e-mailadresse for et par måneder siden, da min gamle konto modtog ca. 100 spam-mails i døgnet fra asien. Det var jo en kende træls, så jeg tænkte at jeg ville udfase den gamle adresse, og lave en ny. Det er jo en forholdsvis smal sag. Op med et nyt domæne, smæk en e-mailkonto op - og tju bang, så er vi klar. Troede jeg. Da jeg ville ændre mine oplysninger på den digitale signatur, viser det sig at A. Man kan ikke "logge på" med sin digitale signatur - for at se / ændre sine oplysninger. B. Man kan ikke ændre sin e-mailadresse, og slet ikke have mere end én e-mailadresse knyttet til signaturen (Dette ville jo være rart når man nu har en 4-5 forskellige adresser). Jeg troede jo i al min naivitet, at det handlede om at man skulle kunne signere et elektronisk dokument med sin signatur - ikke have en uforanderlig e-mailadresse.
I dag virker den digitale signatur da vist udmærket rent teknisk. Men på mit arbejde i dag havde jeg en interessant oplevelse. En af mine kolleger fortalte mig at hun havde droppet at få installeret signaturen. Der var gået noget galt i installationen - og hun havde bakset noget med den. Familiens computernørd havde sågar været på den - og lige lidt hjalp det. Det nytte ikke noget, og hun havde nu besluttet at droppe det.
Tænk sig at kernen i Danmark digitale satsning er strandet på en dårlig installation! Det kan jo være så mange ting der går galt, men en XP med servicepack 2 brokker sig fyrsteligt når TDC forsøger at tvinde deres ActiveX objekt ned i halsen på den.
Vi står på tærsklen til det simple og effektive liv med én signatur til det hele, med masser af offentlige såvel som private løsninger. Nu mangler vi bare at få den installeret…
Usability eller brugervenlighed
Lagt op af Bredgaard i Anvendelighed, Tilgængelighed, Webmetode den 6. april, 2005
Hvad er forskellen på "usability" og "brugervenlighed"?
Som ordet jo fortæller, er usability, studiet i brugbarhed. Hvorimod brugervenlighed er studiet i at etablere et interface, som er venligt mod brugeren. Spørgsmålet er da om begreberne er ens, eller forskellige?
Usability er et begreb, som ikke opstod i forbindelse med internettet, men derimod med computeren. Det første tegn på denne diciplin kan spores i 60′erne med musen og lyspennen hvorimod jeg ikke er stødt på begrebet brugervenlighed før efter Internettets opståen. Når begreberne benyttes i daglig tale, er der som regel ingen forskel, men når man går i dybden forekommer der en fundamental forskel.
I usabilitybegrebet er brugeren ikke centrum, hvilket brugeren er i begrebet "brugervenlighed". Denne forskel ændrer imidlertid ikke på det faktum at 99% af alle usability eksperter er fortalere for bruger inddragelse (jvf. den nordiske tradition). Således er der tale om prioriteter. Ved usability er brugbarhed nummer et, og ved brugervenlighed er brugeren nummer et.
Ethvert website bør være brugbart, men ikke nødvendigt "useit.com" brugervenligt. Der er et endnu ikke anerkendt potentiale i oplevelser som variabel i usabilitystudier. Websites som Cocacola, ecco, gilette o.a. fokuserer mere på brugen af de nyeste teknologier til at overføre en spændende oplevelse til brugeren end at sikre overholdelse af standarder og section 508. Lykkes det er disse websites langt mere brugervenlige end andre, da de formår at forføre brugeren ind i et univers hvor de fængsles af ideer, visuelle effekter og meget mere, nøjagtigt som i film, hvilket i sidste ende giver en meget positiv oplevelse, hvorfor de også må forstås som "usable", men teknisk set ikke som brugervenlige, da de er svære at benytte (Lidt a la en DVD menu). Brugervenlighed som begreb bør derfor erstattes af et nyt.
Dette begreb kunne være anvendelighed. Anvendelighed er fri for brugerens umiddelbare inddragelse, og hæver metoderne op på et niveau hvor alle parter kan tilgodeses i et større perspektiv. Derfor er det en vind-vind situation at orientere sig omkring anvendelighed. Begrebet er ligeledes mere tro overfor det oprindelige "usability", hvor det netop er brugen (eller anvendelsen) der har første prioritet.
Ved at acceptere at der er to parter, som skal tilgodeses, firgøres et utal af nye synsvinkler for at skabe kontakt eller at kommunikere mellem virksomhed og bruger. Der opstår en forståelse omkring, hvad man vil, og hvordan man gør det. Brugeren skal naturligvist til stadighed have adgang til løsninger, de kan anvende, men kun til det de er tiltænkt. Når en usability ekspert klager over, at man ikke er WAI AAA valideret, er det muligvis fordi, man ønsker at benytte en ræke teknologier til at opnå et bestemt mål, som ikke er godkendt hos WAI. Det betyder ikke automatisk, at løsningen íkke tager hensyn til brugeren. Det kunne betyde, at man vidste hvad man ville opnå, og hvordan man vil opnå det. Dermed ikke sagt at der er behov for overholdelse af standarderne - for det er der. 99% af alle løsninger der ikke kan validere kan begrundes med sjusk, ligegyldighed eller manglende ressourcer, men det tager vi en anden dag.
Anvendelighed som succeskriterie
Lagt op af Bredgaard i Anvendelighed, Webmetode den 4. april, 2005
Normalt arbejder man i en velkendt kontekst på sin lokale computer, hvad enten der er tale om Windows, Kde, RedHat, Mac os X m.fl., men når vi åbner døren til internettet, bliver disse rutiner ødelagt af noget, som ikke altid er til at sætte fingeren på.
Hvad er det som gør webløsninger svære at arbejde med og finde rundt i?
Når man første gang sætter sig foran en computer, er det som oftest med et mål for øje. Nysgerrighed, at komme på Internet og shoppe, at skrive et brev og mange andre ting. Oftest er det denne drivkraft, som får os til at tage de første slidsomme uger med styresystemet, som man langsomt kommer til at forstå, og som man på sigt bliver fortroligt med, når nu det er den platform, som giver og adgang til alle de digitale oplevelser vi ønsker. Kan man ikke arbejde på platformen, vil man med sikkerhed heller ikke kunne opnå sine mål med arbejdet. Derfor er man villig til at investere én essentiel ting: Tid!
Tid er nøglen til dygtiggørelsen. Er man i forvejen motiveret, vil noget så simpelt som tid gøre os i stand til hvad som helst med computeren. Vi kan jo i forvejen bruge computeren, og på internettet er det nøjagtigt de samme ting man skal gøre. Klik på et menupunkt, udfyld en formular, skriv en adresse o.s.v. Fakta er at mange webløsninger i dag lider under et interface som kræver en væsentlig investering af brugerens tid.
Internettet vokser, og det bliver det ved med, men allerede da størrelsen oversteg nogle få millioner websites, opstod der et problem, som ikke kendes i forbindelse med styresystemerne. Brugeren havde ikke længere tid til at dygtiggøre sig i systemerne, da der ikke var tid nok. Idet vores motivation for at investere tid i et unikt interface (læs; website) defineres af, hvor stærkt vi ønsker at opnå et givent mål, skal handlingsvektoren deles mellem de alternative webløsninger, hvor samme mål kan opnås (forudsat at brugeren kender disse webløsninger). Derfor har løsninger som tilbyder unikke muligheder også langt større mulighed for at uddanne brugeren i deres unikke interface. Idet brugeren ikke har et alternativ til opnåelse at det pågældende mål, skal handlingsvektoren ikke deles => motivationen for at bruge tid øges.
Vi kan kun bruge vores erfaringer med styresystemet i en vis ustrækning. Webløsninger vil næsten aldrig være magen til ens styresystem da producenterne af styresystemer har andre mål for øje, end kun at virke som platform for websites.
Man ønsker som virksonhed at opnå et mål, og man ønsker at kommunikere et image eller brand. Derfor vil den praktiske og visuelle kontekst, man tilbyder brugeren, sandsynligvist ikke matche den velkende kontekst fra styresystemet. Derfor må man finde et andet grundlag (eller en mindste fællesnævner), hvor ud fra man kan operere i det nye ukende miljø. Denne fællesnævner er ofte noget så simpelt som "grænsefladen", musen, knappen og "klikket". Resten er nyt. Dette vil da være udgangspunktet for oplæringen af brugeren i det nye interface. Roger C. Schank kalder dette læring i relation til "MOPS" (Memory Organisation Packets).
Hvis der kun fandtes ét website i verden, hvor man kunne købe sko, ville det være irrelevant, hvor let det var at lære at benytte forretningens e-shop. Ønskede man sko, så skulle man lære at bruge forretningens software. Sådan er det imidlertid ikke med de mange forskelliges webløsninger, der findes i dag. Derfor har løsningerne to kritiske elementer som skal adresseres for at overleve:
- Kendskab i målgruppen
- Bedre anvendelighed end konkurrenterne
Ad 1. Kendskab i målgruppen
Dette kan f.eks. opnås ved hjælp af et velindekseret website, som bliver optaget på søgemaskinerne. Herudover må man ikke glemme de traditionelle mediers påvirkning af brugeren. Radioen, de trykte medier, tv m.fl er alle virkemidler der kan bruges i kampen om opmærksomhed. Dette emne kan der findes et interessant uddrag om på websitet http://www.permission.com/. Jeg vil ikke gøre mig specielt klog på off-line marketing, men kan anbefale ACNielsen websitet, hvorfra bogen "hvis din Nabo var en bil" stammer fra.
Ad 2. Bedre anvendelighed end konkurrenterne
Er man endeligt kommet i brugerens søgelys er målet så at tilbyde brugeren den bedste, billigste og mindst tidskrævende metode til opnåelse af målet. Lykkes dette vindes kunden, hvorefter hver eneste gentaget oplevelse kunden har med websitet er lig med tid investeret i løsningen, hvilket igen vil binde kunden tættere og tættere til løsningen. Nu er eneste fare hvis der kommer en konkurrens og tilbyder endnu bedre, billigere og lettere metoder. Derfor må man aldrig "hvile på laurbærrene", og lade stå til, men i stedet proaktivt forbedre sin egen løsning i al fremtid.
Konklusionen er:
- Forstå dine mål og dine brugere
- Invester tiden på anvendelige interfaces
- Bliv ved med at investere proaktivt i løsningen
- Oprethold en stringent konkurrentovervågning
Tilgængelighed og det offeltlige
Lagt op af Bredgaard i Anvendelighed, Tilgængelighed, Webdesign, Webmetode den 30. marts, 2005
Tilgængelighed og det offeltlige
Tænk hvis vi skulle tænke på andre…
Kender du stedet "Dansk Center For Handicappede" (www.dcft.dk)? Der er sådant et sted hvor de kan hjælpe dig med at forbedre dine produkter så de tager hensyn til, at ikke alle har 100% optimale betingelser. De har sågar lavet en undersøgelse hvor en lang række danske CMS producenter fik muligheden for at vise deres værd når det kom til understøttelse af gældende standarder og tilgængelighedsprincipper.
Det er et godt center.
Jeg fik en undren her forleden. Er der egentlig ikke en dansk lov, som påbyder virksomheder at tage hensyn? Jeg sendte Peter fra www.dcft.dk en e-mail, og spurgte. Med fare for brud på brevskriveriets fortrolighed, bringer jeg her hans uredigerede svar:
Der findes ganske rigtigt i Danmark en lov om ligestilling af handicappede. Den hedder Nr BSF 43 "Folketingsbeslutning om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere" og er fra 1993. Læs mere om den på følgende adresse hos Center for ligebehandling af Handicappede http://www.clh.dk/b43.htm Det fremgår af denne beslutning, at "Folketinget henstiller til alle statslige og kommunale myndigheder samt private virksomheder med eller uden offentlig støtte - at efterleve princippet om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere og - at tage hensyn til og skabe muligheder for hensigtsmæssige løsninger under hensyntagen til handicappedes behov i forbindelse med forberedelse af beslutninger, hvor hensyntagen overhovedet kan komme på tale."
Følgende har jeg hentet fra Center for ligebehandling af Handicappede:
Princippet om ligebehandling af handicappede med andre borgere har siden 2. verdenskrig været et grundprincip i dansk handicappolitik. Idealet for et samfund baseret på ligebehandlingstanken er et samfund, som giver lige muligheder for borgere, som har en funktionsnedsættelse med borgere uden funktionsnedsættelse. Idealet om lige muligheder er fastsat i FN´s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Idealet om ligebehandling og lige muligheder bygger på et menneskesyn, hvor mennesker opfattes som lige uanset køn, nationalitet, race, handicap etc. Reel ligebehandling opnås ved at rette op på en ulige situation. For mennesker, som har en funktionsnedsættelse, forudsætter ligebehandling kompensation (afhjælpning) for den nedsatte funktionsevne. Kompensation som kan bringe personen på niveau med andre, som ikke har en funktionsnedsættelse, dvs. lige muligheder. Set ud fra det miljørelaterede handicapbegreb, hvor et handicap alene eksisterer, fordi omverdenen er uhensigtsmæssigt indrettet, handler ligebehandling om, at samfundet bør indrettes for alle. Engelsk sprogbrug anvender betegnelsen mainstreaming. I denne forbindelse er begrebet tilgængelighed centralt, da et samfund, indrettet så det er tilgængeligt for alle, også er et samfund, hvor personer, som har en funktionsnedsættelse, kan færdes i og fungere på lige vilkår med personer uden funktionsnedsættelser.
Tager man afsæt i FN"s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, regel nr. 5, som omhandler begrebet tilgængelighed, står der, at tilgængelighed er altafgørende for opnåelse af lige muligheder i alle områder af samfundet. Der står videre i regel nr. 5 omkring (a) Adgang til de fysiske omgivelser, at "de enkelte lande bør iværksætte foranstaltninger til at fjerne barrierer i de fysiske omgivelser. Disse foranstaltninger bør bestå i at udarbejde standarder og retningslinjer samt at overveje at indføre lovgivning til at sikring af tilgængelighed til forskellige områder i samfundet, for eksempel boliger, bygninger, såvel offentlige som andre transportmidler, gader og andre udendørs omgivelser." Regel nr. 5 beskriver ligeledes vigtigheden af, at personer med funktionsnedsættelser har adgang til oplysning og kommunikation.
Med hensyn til krav om tilgængelighed på netsteder forholder det sig således, at man i 2000 på EU-niveau tog initiativ til en e-Europaplan, som blandt andet indeholder en hensigtserklæring om, at EU-medlemsstaterne skal indføre de såkaldte WAI-retningslinier for tilgængeligt web-design inden udgangen af 2001.
EU-Kommissionen har desuden den 25. september 2001 offentliggjort en meddelelse om den del af eEuropa planen, som handler om at gøre hjemmesider i EU tilgængelige for handicappede. Meddelelsen indeholder et stærkt signal om hvor højt, kommissionen prioriterer arbejdet med at sikre, at handicappede ikke udelukkes fra netsamfundet. Læs meget mere om denne meddelelse på EU websitet: europa.eu.int
Helt specifikt handler det om at overholde de internationale WAI retningslinjer for tilgængeligt webdesign fra World Wide Web Consortium: WCAG 1.0 (Web Content Accessibility Guidelines)og den officielle målsætning indenfor EU er, at hjemmesider bør overholde samtlige prioritet 1 og 2 krav fra retningslinierne WCAG 1.0.
Der findes altså ikke en decideret lov i Danmark, men en meget kraftig hensigtserklæring på området for netsteder.
At tænke sig at et land som Danmark ikke gør mere end lave hensigtserklæringer. Det syntes jeg er ærgeligt.
-
-
Du gennemser arkiverne over kategorien Webmetode
